Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Lektion 2: Identiteten påvirker dine selvfølelser

Selvfølelsen er hængt op på din identitet - altså den du identificerer dig med at være.

I takt med at du udvider og udvikler dit selv og din identitet, vil din selvfølelse også forandre sig og vokse sig bedre, bredere og stærkere.

Vi arbejder med tre selvfølelser, og så er der i øvrigt én mere, som du kan høre om i videoen med vores stifter, Ole Vadum Dahl.

De tre selvfølelser som vi primært bruger på ID Academy er:

  • Selvtillid
    • Når vi føler selvtillid, er det typisk fordi, vi er gode til noget, har opnået noget særligt, ser godt ud eller har opnået en vis status socialt, arbejdsmæssigt, økonomisk eller lignende.
    • De fleste af os er på godt og mindre godt opdraget med, at vi er det, vi gør.
    • Vi lærer tidligt at identificere os med det, vi gør godt eller mindre godt.
    • Vores identitet og dermed selvfølelse er med andre ord for en stor dels vedkommende hæftet op på vores præstationer.

  • Selvværd
    • Når vi føler os værdifulde, er det typisk fordi vi oplever, at vi er værdifulde og vigtige for andre mennesker, ikke mindst for dem vi holder af, og for dem vi gerne vil høre til. 
    • I ca. 5-7 års alderen begynder det at betyde noget for os som børn, at andre kan lide os og accepterer os.
    • Følelsen af at være elsket er selvfølgelig helt afgørende fra den spæde start på livet, men omkring skolealderen udvikler vi vores sociale selv, hvor det nu bliver mere og mere vigtigt for os, hvordan andre opfatter os.
    • Det gør det, fordi vi har et voksende behov for at høre til og for at være en betydningsfuld del af fællesskabet.

  • Selvrespekt
    • Når vi har en vis selvrespekt, er det typisk fordi, vi har nogle gode idealer og livsværdier, som vi identificerer os med, og som vi vel at mærke i rimeligt omfang er i stand til at efterleve. 
    • Selvrespekten eller selvagtelsen, som vi også kunne kalde det, er en selvfølelse, som typisk dukker op lidt senere i vores udvikling. Vi skal lige være gamle nok til at finde ud af, hvad der er godt, sandt og smukt for os, og hvad vi står for som mennesker.
    • Det hjælper selvfølgelig ganske meget på vores oplevelse af selvrespekt, når vi er i stand til at gøre det vi siger og sige det, vi gør. At være i stand til at ‘walk your talk’ forøger som oftest selvagtelsen ganske betydeligt.

Vi arbejder inddirekte ind i de tre aspekter og vil med vores værktøjer støtte vores klienter i at øge deres selvtillid, selvværd og selvrespekt - ofte ved at gøre vores klienter mentalt fri af de ydre bånd (oplevelser, relationer og samfundet) har haft på dem vedrørende de tre selvfølelser.

Du får adgang til ID Coach Mini Masterclass når du tilmelder dig vores Introduktions-serie om ID Coach-uddannelsen :)

Hvis du allerede er medlem af ID Academy Online og er logget ind med din bruger, så få adgang til ID Coach introduktions-serien, herunder ID Coach Mini Masterclass, ved at tilmelde dig ID Coach Mini Masterclass her: Tilmeld mig ID Coach Mini Masterclass