Om ID Academy
ID Academy er en af Skandinaviens største private uddannelsesinstitutioner indenfor psykoterapi og coaching.
Hør mere om hvem vi er, i denne introduktion fra vores underviser Brian Rønnow.
ID som navn og metode
Der er flere grunde til, at vi bruger ID både i vores institutnavn, i vores uddannelser og som betegnelse for den måde, vi arbejder på.
- For det første er ID forkortelsen for identitet, og den måde, vi arbejder på, er identitetsorienteret. Den har til formål at afdække og udvikle så mange dele af vores identitet som muligt. Vi har nemlig erfaret, at vores generelle livskvalitet forbedres markant, hvis kontakten til vores eget inderste styrkes.
- For det andet er ID forbogstaverne i hhv. ordene integral og dynamisk. Integral betyder inklusiv eller samlende, og dynamisk betyder her kraftfuld og bevægelig. Vi tror nemlig på at samle det bedste fra de mange psykologiske retninger og på kraftfulde forandringer ved at arbejde med os selv som dynamiske væsener der konstant er i bevægelse og forandring.
- For det tredje er det også et udtryk for en integral tilgang til livet. Det vil sige en inkluderende og ægte holistisk måde at forholde sig til sig selv, sine relationer og verden på.
For at hjælpe mennesker med at finde varrige og helhedsorienterede løsninger tilstræber den integrale vinkel at se klienten og hans eller hendes liv og udvikling i et større og mere helt perspektiv. Det indebærer bl.a. at vi både inkluderer: Krop, sind, sjæl og ånd.