Hverdagsdrama i parforholdet? (… opløs det med denne øvelse)

Du og din partner har lige været oppe at skændes.

Der er blevet trykket på samtlige knapper, og nu skal I lige stille og roligt finde hinanden igen.

Men, hvad pokker var det dog lige der skete?

Vores svar på det er: HVERDAGSDRAMA!

… Vi spoler lige tiden et par timer tilbage.

Du er den hengivne, tilfredse og givende kæreste, der nyder og elsker samlivet med din eneste ene.

I hvert fald lige indtil din partner trigger dig, på den helt rigtige (eller snarere forkerte) måde.

Hengivenheden bliver opslugt af sårethed og vrede og stemningen er knap så kærlig nu.

Den er faktisk meget konfliktfyldt.

Du er stadig den samme person som for et øjeblik siden, eller er du?

---

Hvis du begynder at kigge nærmere og reflektere over denne og lignende situationer samt også overvejer helt almindelige kærlighedsfyldte dage,

Hvem er du så i alle de her forskellige episoder i jeres forhold?

Hvis vi nu fortæller dig, at du er fyldt med mange forskellige delpersonligheder – også det vi kalder for former.

Kan du måske nikke genkendende til: Den kærlige, den ordentlige, den søde, den snakkesalige, den følelsesladede, den vrede, den utilfredse…

Kan du så selv begynde at sætte forskellige mærkater på dig selv?

Kan du begynde at se, i jeres hverdagsdrama, hvordan flere forskellige former er i spil og kæmper om at sige noget?

Når dig og din partner har et hverdagsdrama, så er det ofte sådan, at du og din partner møder op til kamp, med hver jeres hold af former og roller.

Ligesom et spil krig, kaster i de roller ud, som beskytter og forsvarer jer bedst mod hinanden.

Og, desværre så er dette spil krig ikke befordrende for noget som helst – og slet ikke jeres forhold.

---

HVERDAGSDRAMA-ØVELSEN

Hvis I skal undgå disse opslidende og negative konflikter, så skal I vågne op og forstå de dybere grunde til jeres konflikter.

I skal i første omgang vågne op, og se hvad I og jeres former egentlig har gang i.

En af de øvelser, vi ofte benytter i parterapi eller på vores parkurser kalder vi også ”Hverdagsdramaer”.

Formålet med denne øvelse er at identificere alle de former og følelser, der kommer på banen og blive bevidst om, at det netop er dramaer.

Se os, Steen og Kirsten, give et eksempel på denne øvelse i videoen øverst

Så begynder parrene at få øje på, hvilke muligheder de har for at stoppe dem og ikke mindst bruge tiden sammen på noget sjovere og nyde livet med hinanden.

Når man giver hver form et navn, skriver det på papiret og lægger det på gulvet, er det som om, det bliver lidt lettere at kigge på formen og følelsen.

Vi får så at sige så meget afstand, at vi kan holde ud af se på den.

Vi er jo som regel ikke stolte af at vedkende os ”Forkerte Fie” eller ”Hold-ud- Knud”, så det kan være virkelig befriende at eksternalisere dem.

Når vi har arbejdet med et par og de har identificeret et drama, ligger alle formerne til sidst rækker på gulvet.

Sammen kigger vi på dramaet og parrene bliver ofte forbløffede og ret stille, når de ser hvad de har gang i.

Lige i det øjeblik er dramaet eller konflikten afmonteret, angrebslysten forduftet og afløst af nysgerrighed.

Nu bliver der mulighed for at tale om, hvad parret hver især kan gøre for at stoppe dramaet og fx få fortalt, hvordan de har det og hvad de har behov for.  

Når man ser sine egne og hinandens roller og tilhørende følelser eller tanker, giver det nemlig mulighed for, at de kan støtte hinanden i at stoppe op næste gang, der går en konflikt i gang.

Blogindlægget er skrevet af Kirsten & Steen Degn

---
Vil du have meget mere viden og øvelser om parforhold og kærlighed?

1. Tilmeld dig Parforholdskurset: Det vågne parforhold. Steen og Kirsten vil tage kærligt hånd om jer hele weekenden fra den 15. november til den 17.november på Hattenæs i Silekborg.

2. "Synes godt om" vores Facebookside og følg med når vi bl.a. lægger nye blogindlæg og videoer op om selvudvikling herunder temaer som parforhold, stress, meditation og spiritualitet.;

 

 

3. Tilmeld (eller gentilmeld) dig vores nyhedsbrev så får du adgang til vores online område, hvor du bl.a. får adgang til Ole Vadum Dahls 8 afsnit af hans tidligere foredrag om netop kærlighed og parforhold.