Lær at kende dine personlighedssider

 

Lyt til denne podcast

icons8-download-50.pngDownload podcasten som mp3 | Følg vores podcast-kanal

icons8-download-50.pngHent dit arbejdsark her.

 

Resumé

Vi er alle udstyret med et psykisk klædeskab, en hel garderobe af forskellige uniformer der finder sig på bagsiden af os alle.

Klædeskabet huser forskellige roller og personlighedssider (former) som vi tager af og på, hele dagen.

  • Når vi møder en med en ubehagelig tone: så tager vi service-kostumet på og prøver at please og løsne situationen.
  • Nogle gange tager vi også sygeplejer-uniformen på: så tager vi os af alle mennesker, uanset om de har behovet.
  • Sommetider er der nogle der opfører sig uetisk: så kommer politiuniformen på: ”Det må man ikke” og så er vi regelryttere.
  • Andre gange, så finder vi kravledragten frem: så kommer vi aldrig rigtig til noget, fordi vi aldrig rigtig er klar. Vi er jo sårbare og vil ikke blotte os.

Sådan fungerer vores frontale selv. Vi indeholder mange forskellige fantastiske kostumer.

De fleste former har taget sin begyndelse i starten af vores liv og når vi begynder at kigge ind i klædeskabet, så kan vi begynde at rydde lidt op.

Når vi kigger uniformerne igennem, ser vi pludseligt, at der er nogle gamle former med gamle reaktionsmønstre, som vi ikke har brug for mere i vores voksne liv.

Lær at få øje på dine forskellige former. Download arbejdsarket.

 

Tilbud hos ID Academy

  1. Få adgang til vores gratis online kurser: Essential meditation, Stress eller tilfreds, ID Coach Mini Masterclass m.m., når du tilmelder dig vores nyhedsbrev: https://online.idacademy.dk/tilmeld-nyhedsbrevet

  2. Tag en 4-årig efteruddannelse som Psykoterapeut. Hos ID Academy underviser vi i den unikke ID-metode der sikrer at du får alle kompetencerne til at støtte og udvikle andre mennesker, i egen praksis eller i forlængelse af dit job: http://psykoterapeutuddannelse.idacademy.dk

  3. Deltag på vores 1,5 årige ID Coach uddannelse og bliv i stand til at coache andre mennesker til deres ønskede destinationer her i livet. ID Coach er nok Danmarks mest dybdegående coach-uddannelse og kan bruges som forlængelse af nuværende job eller i egen praksis: https://coachuddannelse.idacademy.dk/

 ... Skal du se uddannelserne an og møde vores undervisere? Tilmeld dig et af vores mange årlige infomøder: https://online.idacademy.dk/lp-tilmeld-infoaften

 4. Deltag på nogle af vores mange events. Vi har bl.a. ”Hvad drømmer du om” (drømmetydning), ”Kom ud af form” (Bryd med dit ego), meditationsaftener, parforholds-workshops m.m: https://idacademy.dk/events/

 

Inspirerende citater fra episoden

B-BlogQuote-Kig dine personlighedssider efter og bedøm om nogle af dem har udspillet deres rolle..pngB-BlogQuote-Når du undertrykker  dine personlighedssider,  så giver du magten fra dig..png

B-BlogQuote-Lær at kende  alle dine personlighedssider. Tag dig kærligt af dem.  De har alle en gave til dig..pngB-Blogquote-Personlighedssider er ligesom skuespillere. De har alle en rolle i vores liv..png

 

Transskription

Jeg har et koncept som jeg kalder for det psykiske klædeskab. Forestil jer det der sker med vores normale selv i løbet af en dag. Det er som om, at vi her på bagsiden af os har en hel garderobe. Det er et slags walk in closet. Et psykisk walk-in-closet, som, jeg faktisk kalder et ”fall-in-closet”. Det kommer jeg tilbage til om lidt. Men det er sådan (at klædeskabet huser) forskellige roller, personlighedssider som vi falder ind i, en slags kostumer.

Billedet er, at vi møder en eller anden person som fx har en eller anden ubehagelig tone overfor os, og så falder vi baglæns ind i vores fall in closet og ud kommer vi med service-kostumet, for eksempel, hvis det er sådan vi reagerer på det. Vi ved det ikke selv, men når vi er trukket i vores service-form, så prøver vi at please andre og prøver vi at kigge på den anden side af den her form, så vil man kunne se, at der er syet en gulvmåtte på… Det er sådan at vi kan lægge os ned, så folk bedre kan træde på os, tørre fødder af i os.

Andre gange kigger vi os omkring og så falder vi tilbage ind i vores fall in closet, og så kommer vi ud igen med sygepleje-uniformen på - og vi det det ikke selv. Når vi har den uniform på, vores lille kyse her - eller hvad man nu brugte i gamle dage... Når vi har denne sygeplejerske-uniform på, så når vi kigger, så kan vi se folk der har brug for omsorg og pleje alle steder - og det er vores opgave at tage os af dem. Det er der jo ikke noget galt med. Men hvis det er tvangspræget, så kommer vi til at slide lidt hårdt på vores ressourcer.

Men så ser vi måske nogle omkring os der opfører sig uetisk, som fifler med et eller andet og vi tænker: "Det er fandme for galt" og fluks falder vi ind i vores fall-in-closet og ud af det igen med politiuniformen: "Sådan gør man ikke". Når vi har den form på (jeg kalder det former de her forskellige personlighedssider), så er vi strikse, så er vi regel-ryttere. Så ved vi hvad man må og ikke må og vi bliver nødt til at fortælle andre om det også.

Så sker der noget andet omkring os, og så kommer vi ud igen med kravledragten på, vi er blevet sårbare. Åhhhh, lille mig. Og det er især hvis vi er gået meget i terapi, så har vi jo lært, at vi har indre børn. Det kravledragten dækker over, det er, at den er lidt trang, og når jeg kommer i kravledragten, kommer jeg aldrig rigtig til noget. Jeg er aldrig rigtig klar, fordi jer er for sårbar.

Og fordi jeg er for sårbar så møder jeg mennesker der er sådan lidt udfordrende for mig, og så falder jeg ind (i fall-in-closet) igen… Jeg får ikke en gang kravledragten af - så trækker jeg lige politiuniformen omkring igen. Jeg føler stadig at jeg har kravledragten på og er lille og sårbar - men andre ser noget hårdt og dømmende.

Kan I følge mig?

Og sådan fungerer vores frontale selv. Der er alle mulige fantastiske kostumer. Når vi begynder at rydde op, så begynder vi at kigge ind i vores klædeskab, vores walk-in-closet. Vi begynder at kigge ind og se på, hvad har jeg egentlig hængende herinde. Så begynder vi billedligt talt at gøre ligesom nogle af os gør en gang om året, vi kigger på, hvad er jeg vokset fra, hvad er blevet for trangt... De fleste af os vokser jo stadig som voksne... I mere end en forstand.

Så det vi gør i det virkelige liv, det er måske at smide noget ned til Blå Kors eller UFF containeren og aflevere noget vi ikke længere kan bruge. Og sådan kan man egentlig også sige, at hvis vi begynder at kigge og rydde op i vores psykiske klædeskab, vores fall-in-closet, så vil vi finde ud af, at der er gamle reaktionsmønstre og gamle former der er irrelevante efterhånden, som vi har udlevet og som vi kan lade falde.