En god livspraksis er en social livspraksis


Lyt til denne episode som podcast

Download episoden som mp3. | Følg vores podcast-kanal

Hent ugens arbejdsark her.


Resumé
De fleste af os glemmer, fra tid til anden, hvilket mirakel vi og denne fantastiske verden er, som vi lever i.

Vi er fanget inde i os selv og vores mentale tankespind og gemmer os bag vores usikkerheder og sociale roller.

Det betyder, at vi fuldstændig glemmer at møde andre mennesker. Rigtig møde andre mennesker.

Åbne møder med andre mennesker er vigtige, fordi det er i mødet med andre mennesker vi fx kan lære, hvor vi ikke selv er så opvågnede.

Men der kan ske noget endnu mere vildt, hvis vi tør at have et sjælemøde med andre mennesker.

Et møde hvor vi tør stå åbne, være sårbare – psykisk nøgne – og relatere herfra. Så møder vi mennesker helt som vi er, og dem, helt som de er.

Og det fantastiske der kan ske hvis vi virkelig mødes åbent er, at vi begynder at ræsonnere med den anden.

Vores to jeg’er bliver til et vi, og vi kan få åbnet op til noget inde i os selv, der ellers vil tage 100 eller 1000 meditationer at nå ind til.

Vi kan bare noget sammen, som vi skal huske at bruge.

Hent ugens øvelse i at møde hinanden fra et åbent sted.


Tilbud hos ID Academy

Få adgang til vores gratis online kurser: Essential meditation, Stress eller tilfreds, ID Coach Mini Masterclass m.m., når du tilmelder dig vores nyhedsbrev: https://online.idacademy.dk/tilmeld-nyhedsbrevet

Deltag på nogle af vores mange events. Vi har bl.a. ”Hvad drømmer du om” (drømmetydning), ”Kom ud af form” (Bryd med dit ego), meditationsaftener, parforholds-workshops m.m: https://idacademy.dk/events/


ID Academy’s uddannelser: Terapi, Coaching og Spirituel udvikling

  1. Tag en 4-årig efteruddannelse som Psykoterapeut. Hos ID Academy underviser vi i den unikke ID-metode der sikrer at du får alle kompetencerne til at støtte og udvikle andre mennesker, i egen praksis eller i forlængelse af dit job: https://psykoterapeutuddannelse.idacademy.dk

  2. Deltag på vores 2 årige ID Life Coach uddannelse og bliv i stand til at coache andre mennesker til deres ønskede destinationer her i livet. ID Coach er nok Danmarks mest dybdegående coach-uddannelse og kan bruges som forlængelse af nuværende job eller i egen praksis: https://coachuddannelse.idacademy.dk/

… Skal du se uddannelserne an og møde vores undervisere? Tilmeld dig et af vores mange årlige infomøder: https://online.idacademy.dk/lp-tilmeld-infoaften

Er du mere til spirituel udvikling? Så overvej ID Academys stifter, Ole Vadum Dahls helt eget mentorforløb (tidligere ELP-forløb). Henover 5 moduler a 4 dage lærer du at vågne op til den du virkelig er, vokse op så du holder fødderne på jorden, rydde op så fortiden ikke har fat i dig, åbne op ind til dit hjerte – så du til sidst kan lyse op for andre og i verden: https://vadumdahl.dk/elp/

  

Citater fra episoden

 BlogQuote - En spirituel livspraksis handler meget om at relatere dybt med andre mennesker..jpgBlogQuote - Der er en enorm inderlighed i ikke at forskanse sig, ikke at præsentere et bestemt billede af sig selv, men bare at være sammen..jpg

Hvis vi tør at læne os ind i vores essens fra det her sårbare velmenende sted.jpgBlogQuote - Hvis vi gemmer os bag vores usikkerheder, roller og facader, så møder vi aldrig rigtig andre mennesker..jpg

Transskription

Hvor mange af os har ikke efterhånden glemt hvilket fantastisk mysterium livet er? Hele tiden, fra øjeblik til øjeblik og ligesom åbne op til det mirakel vi lever midt i. Fuldstændig fantastiske fascinerende verden vi lever i.

Hvor mange af os glemmer ikke at åbne op overfor hinanden, forskanser os bag vores usikkerhed, bag vores rolle, bag vores facade, bag vores mere eller mindre spirituelle ego, ikke? (smiler)

For mig er en spirituel livspraksis, den er social. Fordi det er netop i mødet med andre mennesker at vi får lejlighed til at både at opdage hvor vi ikke er så opvågnede, som jeg snakkede om før. Men også, der kan ske noget i mødet med andre mennesker.

Altså vi kunne jo holde op med bare at skiftes til at snakke. Det gør de fleste mennesker. Jeg ved ikke om I har lagt mærke til det... selvfølgelig ikke jer, men nogle I kender (smiler)... De skiftes bare til at snakke, og de skiftes ikke engang, de taler i munden på hinanden. Eller nogen snakker 80 procent af tiden og nogle får 20 procent taletid.

Rigtig mange mennesker går fra møder med hinanden uden nogensinde at mødes. Og jeg tror vi alle sammen oplever det i løbet af en dag. Vi kan føle os så tunge og på en eller anden måde lidt forarmede når vi kommer hjem efter en dag, uden at have mødt nogen. Vi har mødt 100 mennesker, men vi har ikke rigtig mødt nogle. Vi har ikke haft et sjælemøde.

Når vi eksperimenterer med at stå mere åbne, altså være mere sårbare, relatere fra et mere åbent og sårbart sted, så vil vi opdage noget forunderligt. Hvis vi virkelig tør at være psykisk nøgne, hvis vi virkelig tør at møde andre uden facade, uden etiketter, uden sociale strategier. Og ligefrem lave det til en spirituel livspraksis at åbne op overfor andre, så vil vi opdage, at der er en enorm styrke i sårbarheden. Der er en enorm inderlighed i ikke at forskanse sig, ikke at præsentere et bestemt billede af sig selv, ikke forsøge at være noget. Men bare at være sammen.

Og når vi lige lader masken falde, og gør ligesom børn, det er simpelthen så dejligt med børn. De har ikke nogen forestillinger om sig selv, i hvert fald ikke når de er helt små. Så de kigger fuldstændigt åbne. De er fuldstændig ærlige. Sommetider hårrejsende ærlige. Men de har den der åbenhed som gør, at man virkelig kan møde dem.

Og jeg tror, at en gang imellem ved en fejltagelse, så kommer vi andre også til at møde hinanden åbent. Og hvad er det så vi oplever, så er det at vi står pludseligt overfor et andet menneske og har bevidsthedsmæssig kontakt eller øjenkontakt og så oplever vi sådan en følelse af vi.

Og sommetider kan vi opleve det med et menneske vi aldrig har mødt før. Sådan (knips) pludselig er der et vi. Jeg ved, at du ved, at jeg ved, at du ved, at jeg ved og ingen ved hvad vi ved, men vi er sammen. Vi har et møde. Et dybt møde.

Og det der er så fantastisk ved den slags møder, det er, at de serverer vores essens for os. Så hvis vi kan møde andre mennesker på den måde, så kommer vi i kontakt med vores essens.

Så for mig er en spirituel praksis, livspraksis det handler meget om at relatere med andre mennesker og relatere dybt med andre mennesker, at turde, altså øve sig i at være mere sårbare, mindre formelle sammen med andre mennesker, at møde dem dybt.

Og hvis vi kan gøre det sammen med mennesker, der ovenikøbet er vågnet lidt mere op end vi selv er, så vil vi opleve noget der er endnu mere vildt. Fordi noget i os selv begynder at ræsonnere, noget endnu dybere, som måske ville tage 100 meditationer eller 1000, vågner i os i mødet med et andet menneske.

Hvis vi tør være sårbare, hvis vi tør at åbne op og læne os ind i vores essens fra det her sårbare velmenende sted, i mødet med et andet menneske, så vil vi ræsonnere med det andet menneske. Og den af os der er mest vågen, i spirituel forstand, vil transmittere sin højere grad af vågenhed eller essens til den anden.