Hemmeligheden bag dybe og nærende relationer
Lyt til denne episode som podcast
Download episoden som mp3. | Følg vores podcast-kanal
Resumé
Hemmeligheden bag dybe or nærende relationer starter inde i os selv!
Jo mere hjemme vi er i os selv, des dybere relationer kan vi skabe.
Det kan vi, fordi vi tør stå åbne og, i en psykisk forstand, møde en anden person nøgen.
Når vi er hjemme i os selv, i vores essens, så er vi ikke ramt af dårlige selvbilleder.
Fra vores essens er begreber som selvtillid, selvværd og selvrespekt helt absurde. Vi kan ikke være mere eller mindre værd end andre.
Og når vi kan møde andre mennesker fra vores essens, fra vores inderste, med inderlighed og åbenhed, så er det som om, at det filter, der er mellem os og vores omgivelser, det forsvinder.
Så kan vi stå helt åbne og derved møde mennesker fra et sted, hvor vi inviterer dem til at være helt åbne.
På den måde kan vi opleve den der følelse af, fx i mødet med en fremmed person, at vi kender hinanden.
Vi ved noget om hinanden. Vi ved det bare, uden at vide det.
Tilbud hos ID Academy
Få adgang til vores gratis online kurser: Essential meditation, Stress eller tilfreds, ID Coach Mini Masterclass m.m., når du tilmelder dig vores nyhedsbrev: https://online.idacademy.dk/tilmeld-nyhedsbrevet
Deltag på nogle af vores mange events. Vi har bl.a. ”Hvad drømmer du om” (drømmetydning), ”Kom ud af form” (Bryd med dit ego), meditationsaftener, parforholds-workshops m.m: https://idacademy.dk/events/
ID Academy’s uddannelser: Terapi, Coaching og Spirituel udvikling
-
Tag en 4-årig efteruddannelse som Psykoterapeut. Hos ID Academy underviser vi i den unikke ID-metode der sikrer at du får alle kompetencerne til at støtte og udvikle andre mennesker, i egen praksis eller i forlængelse af dit job: https://psykoterapeutuddannelse.idacademy.dk
- Deltag på vores 2 årige ID Life Coach uddannelse og bliv i stand til at coache andre mennesker til deres ønskede destinationer her i livet. ID Coach er nok Danmarks mest dybdegående coach-uddannelse og kan bruges som forlængelse af nuværende job eller i egen praksis: https://coachuddannelse.idacademy.dk/
… Skal du se uddannelserne an og møde vores undervisere? Tilmeld dig et af vores mange årlige infomøder: https://online.idacademy.dk/lp-tilmeld-infoaften
Er du mere til spirituel udvikling? Så overvej ID Academys stifter, Ole Vadum Dahls helt eget mentorforløb (tidligere ELP-forløb). Henover 5 moduler a 4 dage lærer du at vågne op til den du virkelig er, vokse op så du holder fødderne på jorden, rydde op så fortiden ikke har fat i dig, åbne op ind til dit hjerte – så du til sidst kan lyse op for andre og i verden: https://vadumdahl.dk/elp/
Transskription
Som jeg plejer at sige, forholdet til andre bliver aldrig bedre end forholdet til os selv.
Og vi kan arbejde fra nu af og til vi dør på vores selvværdsfølelse, vores selvtillid, vores selvrespekt, vores selvkærlighed. Men det vil være ligesom at tisse i bukserne. Fordi der vil altid være nye områder hvor det vil knibe med selvværdet, selvtilliden, selvrespekten.
Og det er ikke hvem vi er. Altså vi er ikke vores selvbilleder, vi er ikke vores image, vi er ikke vores historie, vi er ikke de fortællinger vi har om os selv. Vi er noget meget mere basalt, noget meget mere enkelt. Vi er bare.
Altså, min erkendelse, min dybe erkendelse det er, at vores egentlige identitet, er bevidsthed. Det er en ordløs oplevelse af, bare at være. Og når vi virkelig er hjemme i dem vi dybest set er. Når vi er i øjnene bag øjnene, i hjertet bag hjertet, som jeg kalder det. I vores essens.
Så er der ingen selvtillid, der er ingen selvværdsfølelse, der er ingen selvrespekt. Fordi det er absurde begreber. Hvordan kan man være mere eller mindre værd. Det er jo absurd.
Ikke for Jeg’et, ikke for selvet. Der skal man være køn nok, interessant nok, høj nok, lav nok, et eller andet. Der skal man gøre sig fortjent til det. Men fra der hvor vi dybest set er, når vi får sluppet ind i vores sådan umiddelbare oplevelse af bare at være, ind i vores essens, så er der rent faktisk ikke nogen forestillinger om os selv. Det er en ren ordløs oplevelse af, at "Jeg er".
Og det er så enkelt.
Og det er så frydefuldt.
Og det er så naturligt venligt.
Fra det sted er det så meningsfuldt bare at trække vejret. Det sjove ved det er, det er, at hvis vi kan møde hinanden derfra, hvis vi kan holde op med at være selvbevidste på den måde, at vi sådan spekulerer i om vi er gode nok, betydningsfulde nok, kønne nok, kloge nok, udviklede nok, i nogle kredse spirituelle nok, meditative nok (smiler).
Når vi holder op med at spekulere i det og bare er, så er det som om, at det filter, der er imellem os og vores omgivelser, forsvinder. Det er som om, at vi bliver sårbare på en positiv måde. Vi bliver meget lidt optagede af, hvordan vi fremstår for andre. Så vi har rent faktisk overskud til at være nærværende.
Det sjove ved det er, at vi er ikke bare nærværende udadtil. Men det er som om, at når vi er opmærksomme på hinanden, så er der også sådan en naturlig oplevelse af at være, samtidig. Så det er ligesom at opmærksomheden er både ind i subjektet, altså en sådan hel ordløs oplevelse af at "Jeg er", uden at jeg tænker over mig selv. Samtidig med at jeg kan være enorm åben i forhold til mine omgivelser. Så omgivelserne mærker det som et nærvær, mærker det som en intens tilstedeværelse, mærker det som en naturlig usentimental venlighed.
Så når vi møder hinanden på den måde, så opstår der lynhurtigt sådan en oplevelse af, lad os nu sige at vi mødes og får øjenkontakt eller bevidsthedsmæssig kontakt. Der opstår lynhurtig den der fornemmelse, som jeg tror vi alle sammen har haft i glimt af, genkendelse: Jeg ved at du ved, at jeg ved, at du ved, at ingen ved hvad vi ved at vi ved.
Men vi har et møde. Forstår I hvad jeg mener. Den der helt enkle måde at være på. At være sammen på. Og så sker der lynhurtigt det, at når vi møder andre mennesker på den der måde, efter nogle få sekunder, så bliver vi pludselig selvbevidste. Så kommer Jeg'et ind igen, sådan uuuuhh. Så bliver det akavet, ik? Sådan lidt intimiderende nærmest. I hvert fald lidt for intimt.
Fordi, altså hvis vi kan møde hinanden på den måde, så bliver det så inderligt. Hvis to mennesker som møder hinanden på den måde, altså, tør blive åbne i kontakten. Altså i kontakten med den her helt enkle følelse af bare at være, samtidig med at man er fuldstændig åben overfor den anden. Tør være i situationen, selvom der ikke sker noget.
Så bliver det så inderligt.
Så hjerteligt.
Sommetider, så kan man stå med et vidt fremmed menneske, som tør at stå åben og man kommer selv, ved en fejl, til at stå åben også. Og så har man bare et så inderligt, hjerteligt, unsentimetalt hjerteligt møde med den anden. Så man møder en inderlighed som man knap møder med dem man er aller tættest på.