Hvad er det ultimative mål med selvudvikling?

Lyt til denne episode som podcast

Download episoden som mp3. | Følg vores podcast-kanal

Hent ugens arbejdsark her.


Resumé

Der er ikke noget større mål med vores spirituelle praksis og vores liv som helhed, end at genopdage hvem vi er.

Finde ind til vores dybeste identitet og væren – herfra sker der noget specielt.

Når vi får lænet os godt ind i selve opdagelsen af "jeg er" des mere opdager vi at "Vi er". Så det er som, at når vi virkelig får os lænet godt ind i vores essens, så åbner hjertet sig.

Og så begynder vi at føle fællesskab med andre mennesker. Vi opdager, at vi er dråber i det samme hav.

Jo mere vi er i kontakt med vores essens, jo mere inderligt føles livet. Jo dybere er kærligheden. Jo dybere er lidenskaben. 


Tilbud hos ID Academy

Få adgang til vores gratis online kurser: Essential meditation, Stress eller tilfreds, ID Coach Mini Masterclass m.m., når du tilmelder dig vores nyhedsbrev: https://online.idacademy.dk/tilmeld-nyhedsbrevet

Deltag på nogle af vores mange events. Vi har bl.a. ”Hvad drømmer du om” (drømmetydning), ”Kom ud af form” (Bryd med dit ego), meditationsaftener, parforholds-workshops m.m: https://idacademy.dk/events/


ID Academy’s uddannelser: Terapi, Coaching og Spirituel udvikling

  1. Tag en 4-årig efteruddannelse som Psykoterapeut. Hos ID Academy underviser vi i den unikke ID-metode der sikrer at du får alle kompetencerne til at støtte og udvikle andre mennesker, i egen praksis eller i forlængelse af dit job: https://psykoterapeutuddannelse.idacademy.dk

  2. Deltag på vores 2 årige ID Life Coach uddannelse og bliv i stand til at coache andre mennesker til deres ønskede destinationer her i livet. ID Coach er nok Danmarks mest dybdegående coach-uddannelse og kan bruges som forlængelse af nuværende job eller i egen praksis: https://coachuddannelse.idacademy.dk/

… Skal du se uddannelserne an og møde vores undervisere? Tilmeld dig et af vores mange årlige infomøder: https://online.idacademy.dk/lp-tilmeld-infoaften

Er du mere til spirituel udvikling? Så overvej ID Academys stifter, Ole Vadum Dahls helt eget mentorforløb (tidligere ELP-forløb). Henover 5 moduler a 4 dage lærer du at vågne op til den du virkelig er, vokse op så du holder fødderne på jorden, rydde op så fortiden ikke har fat i dig, åbne op ind til dit hjerte – så du til sidst kan lyse op for andre og i verden: https://vadumdahl.dk/elp/

  

Citater fra episoden

 Jo mere vi er i kontakt med vores essens, jo mere inderligt føles livet. Jo dybere er kærligheden. Jo dybere er lidenskaben..jpgJo dybere vi bevæger os ind i selve opdagelsen af jeg er des mere opdager vi at Vi er..jpgDet ultimative mål, det er at genopdage hvem vi er..jpg

 

Transskription

Det ultimative mål, det er at genopdage hvem vi er. Det vil sige at finde ind til den dybeste identitet eller væren inde i os, fordi, når vi gør det, så opdager vi noget fascinerende. 

Det er, at jo dybere vi bevæger os ind i selve opdagelsen af "jeg er" des mere opdager vi at "Vi er". Så det er som, at når vi virkelig får os lænet godt ind i vores essens, så åbner hjertet sig. Og så begynder vi at føle fællesskab med andre mennesker. Vi opdager, at vi er dråber i det samme hav. Vi opdager, at vi er unikke individuelle hvirvler i det samme hav.

Vi er dybest set forbundet. Vi genfinder vores menneskelighed. Og min oplevelse er, fordi der er mange der tænker: Hvis jeg ikke længere er så emotionel, hvis jeg ikke længere bliver hysterisk og tager mine dramaer, hvis jeg ikke længere bliver super ked af det og får ondt af mig selv, så er jo bare ligeglad med det hele og så føles livet ikke rigtig af noget.

Og nu har jeg brugt det meste af mit liv på at føle ingenting og føle og undertrykke mine følelser, nu er jeg endelig begyndt at gå i terapi og nu kan jeg mærke mig selv og jeg får brugt en masse kleenex, det er godt nok dyrt... Men øj hvor kan jeg mærke mig selv, nu jeg har alle de der følelser igen. 

Og så tænker man lidt, jeg skal fandme ikke lave al det der meditative lort, fordi så mister jeg da de der følelser igen. Og så bliver jeg nok bare ligeglad med det hele. Eller jeg bliver så harmonisk, at det bliver kedeligt.

Det modsatte sker! Altså jo mere vi er i kontakt med vores essens, jo mere inderligt føles livet. Jo dybere er kærligheden. Jo dybere er lidenskaben. 

Den er bare ikke bundet op på, at andre mennesker skal opføre sig på en bestemt måde eller lade være med at gøre noget bestemt, eller gøre mere af noget eller mindre af noget. 

Der er ikke så mange betingelser. Man er i stand til at føle en usigelig glæde og frihed og kærlighed og mening og livlighed, uden at der behøves at være nogen speciel anledning til det.

Prøv at se børn, de kan det stadig, indtil vi fucker dem op, ik? Alting er spændende, alting er interessant for børn, fordi de er i kontakt med deres essens endnu. De har den der umiddelbare oplevelse af bare at være, selvom de ikke er så bevidste om det.

Jeg har to små sønner selv, så jeg bliver hele tiden mindet om, hvor fantastisk livet er, når man er uskyldig. Så min oplevelse er, at der er stor forskel på at være, altså i balance i harmoni og dermed ikke være så påvirkelig af andre mennesker og hvad de gør og ikke gør. Og så bare være ligeglad. 

Det er to meget forskellige ting. Ligegyldighed er en form for dødhed eller følelsesløshed. Det er en form for livløshed. Hvor den form hvor vi er i stand til at rumme og favne og spejle osv, den er fyldt med liv.