Op #2 At vokse op

Når du begynder at vågne op fra din trance-lignende tilstand, så skal du også begynde at vokse op.

I løbet af, særligt, vores opvækst har vi været igennem en masse oplevelser, som vi har tilpasset os efter. Det gør vi for at overleve og kunne være til i verden.

Det er her vi former os, til dem vi er – det vi kan kalde for vores ego-selv. Men når vi begynder at vågne op, så kan vi frigøre os fra formerne og betragte os selv på nye måder.

Vi kan begynde at reflektere over os selv, vores handlinger, tanker, ønsker, relationer, oplevelser m.m.

Når vi begynder at reflektere og betragte os på nye måder, så begynder vi bl.a. at smide tidligere forsvarsskjold, øge empatien og kærligheden for os selv og skabe rum til at kunne sprede godhed ud til andre.

Vi er med andre ord ikke længere bundet af reaktionsmønstre, tanker og adfærd, relationer, oplevelser - som måske har påvirket os, siden vi var små børn.

Som voksne kan vi vokse op i, for eksempel, vores,

  • moral,
  • kognitive og sociale begavelse,
  • måde at anskue livet på,
  • tillid til tilværelsen og det der er større end os selv,
  • evne til at reflektere over os selv,
  • evne til at se os selv ærligt og kærligt i øjnene

I takt med at vi vågner op, er det vigtigt at vi også vokser op. ID Academys stifter, Ole Vadum Dahl, forklarer,

Hvis ikke vi ‘vokser op,’ parallelt med at vi ‘vågner op’, bliver vores personlige udvikling nemt til legaliseret narcissisme i stedet for reel bæredygtig udvikling, og vi risikerer at blive til selvcentrerede spirituelle egoer, i stedet for at realisere vores essens.

Så husk i din egen selvudvikling, når du begynder at vokse op, at reflektere over dit ego-selv og de former du opdager når du vågner.

Dette vil øge din forståelse for dig selv og bringe dig tættere på dit essentielle selv.

Som ID Psykoterapeut og ID Coach-studerende hos ID Academy, træner vi igennem alle fire år at vokse op.

I takt med at vi bliver mere bevidste om os selv og vores former og bliver fyldt godt op med viden om udviklingsstadier, niveauer og personlighedstyper (og meget mere), så kan vi ikke undgå at komme til at reflektere over os selv.

Vores refleksioner tager vi også med i vores egenterapi og når vi er i øvegruppe med vores studie-kammerater og her vokser vi, blandt andet i takt med, at vi bliver mere bevidste om vores ego-selv.